Den nye Volkswagen up!


Ny Volkswagen up! – priser fra kun 89.990 kr.

Den nye lille up! fra Volkswagen har været ventet med spænding. Allerede inden bilen er introduceret i Danmark, har journalisterne udnævnt den til den suverænt bedste bil i klassen, og nu kan vi så afsløre prisen. Up! kommer til at starte fra kun 89.990 kr.

City Emergency Brake som standardudstyr
På trods af prisen får den nye up! et omfattende standardudstyr. Allerede fra billigste model finder man unikt standardudstyr som det nye City Emergency Brake, som ved hjælp af lasersensorer registerer forhindringer foran bilen ved hastigheder op til 30 km/t og automatisk bremser bilen ned, hvis der f.eks. går en fodgænger ud foran bilen. Up! er den eneste bil i klassen som findes med dette vigtige sikkerhedsudstyr.

Derudover er der på alle modeller som standard ESP, servostyring, elruder, fjernbetjent centrallås, indbygget cd-radio med aux-in og meget andet. Med andre ord er selv basismodellen til 89.990 kr. en komplet og ægte Volkswagen, som ikke mangler noget.
Den nye Volkswagen up!

Rummelig kabine og bagagerum
Up! er den fødte bybil, og med en længde på kun 3.54 meter er den en af de mindste 4-personers biler, der findes. Men da bilen har en akselafstand på hele 2.42 meter, har den alligevel en af det mest rummelige kabiner i klassen og ikke mindst et bagagerum på hele 251 liter, som endda kan udvides til hele 951 liter, hvis man lægger bagsædet ned.

Også med 5 døre
Senere på året kommer up! også i en udgave med 5 døre. Ud over de ekstra døre får man tilmed aircondition som standardudstyr i 5-dørs versionen. Den starter fra 103.988 kr.

260 kr. i halvårlig ejerafgift
Den nye up! kommer med to forskellige benzinmotorer på hhv. 60 hk og 75 hk. De kører op til hele 23,8 km/l ved blandet kørsel og udleder dermed under 100 g CO2 pr. km . Det minimerer miljøbelastningen og brændstofudgifterne og sikrer samtidig den lavest mulige ejerafgift på kun 260 kr. pr. halvår.
Du kan opleve den nye up! hos SMC-Biler i marts 2012, og vi tør godt love, at den er værd at vente på.

Se prislisten på alle modellerne; take up!, move up! og high up!